ASONOR

Stop snorken og få bedre livskvalitet.


Danish language German language Italian language English Version Poland language
Chinese language Sweedish language Finnish language Spanish language Arab language
Portuguese language Slovensko language Slovenian language Czech Republic language Hungary language
Ukrainian language Greek language Russian language Romanian language Turkey language
Iranian language France language Holland language Vietnamese language United Arab Emirates language
Jordan language Chilien language Kuwait language
United States of America Australia English language Canada English language Hong Kong - English language New Zealand - English language
Singapore - English language        

Hvorfor snorker vi?

Hvorfor_snorker_vi.jpg

 

Hvorfor snorker vi?

Snorken opstår, når vejrtrækningen generes. Det kan være på grund af forkølelse eller en anatomisk uregelmæssighed i næse eller svælg. Den mest almindelige årsag til snorken er dog, at muskulaturen i og omkring svælget afslappes for meget, når vi sover. Det betyder, at pladsen i svælget bliver mindre og luften får sværere ved at passere. Da man skal have samme mængde luft til lungerne, må lufthastigheden øges. Trykket i svælget stiger og drøbelen og den bløde gane begynder at vibrere. Det er disse vibrationer, der giver snorkelyden.

Snorken er altså et signal om, at vejrtrækningen er besværet under søvnen. Jo kraftigere snorkelyden er, jo mindre plads er der i svælget.

 

Er det almindeligt at snorke?

Ja! Snorken er et helt almindeligt fænomen, som har eksisteret lige så længe, som mennesker har sovet.

Opgørelser over hyppigheden af snorken viser, at det er så almindeligt, at der findes en snorker i næsten hvert andet hjem. Mænd snorker hyppigere end kvinder. En forskel som dog udlignes med alderen.

 

Når du snorker bliver du ikke rigtigt udhvilet!

Når du snorker, har du en meget uregelmæssig vejrtrækning. Du kan holde natlige vejrtrækningspauser. Sådanne pauser kan vare op til 10 sekunder og kan gentage sig mange gange i nattens løb. Selv oplever du måske ikke disse pauser, men din søvn er blevet forstyrret..

Disse forstyrrelser udsættes du for mange gange i nattens løb. Det betyder, at din krop ikke får den hvile, den har krav på. Resultatet er, at du vågner træt og uoplagt og snorken kan være skadeligt for dit helbred.

Undersøgelser har vist, at snorkere har en øget risiko for forskellige sygdomstilstande som obstruktiv søvn apnø, forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt, Impotens, migræne, hovedpine og hjerneblødning.