Er det almindeligt at snorke?

Opgørelser over hyppigheden af snorken viser, at det er så almindeligt, at der findes en snorker i næsten hvert andet hjem. Mænd snorker hyppigere end kvinder. En forskel som dog udlignes med alderen.

Når du snorker, har du en meget uregelmæssig vejrtrækning. Du kan holde natlige vejrtrækningspauser. Sådanne pauser kan vare op til 10 sekunder og kan gentage sig mange gange i nattens løb. Selv oplever du måske ikke disse pauser, men din søvn er blevet forstyrret.
Disse forstyrrelser udsættes du for mange gange i nattens løb. Det betyder, at din krop ikke får den hvile den har krav på. Resultatet er, at du vågner træt og uoplagt, og snorken kan være skadeligt for dit helbred.
Undersøgelser har vist, at snorkere har en øget risiko for forskellige sygdomstilstande som forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt, hjerneblødning, migræne, hovedpine, opstruktiv søvn apnø, søvnforstyrelser, stress og for tidlig død.

Nuværende kommentarer: 0