Symptomer og behandling: Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø er en tilstand, hvor du oplever pludselige stop i dit vejrtrækningsmønster. Det får din krop til at gå i panik, da du ikke får den nødvendige ilt ind i kroppen — og derfor vågner du flere gange om natten.

Det kan lede til dårlig søvn. Derfor oplever personer med tilstanden en høj grad af udmattelse i løbet af dagen, hvilket kan lede til en række alvorlige sygdomme som f.eks. depression, migræne, forhøjet blodtryk og diabetes. Derfor er det vigtigt, at du søger læge, hvis du lider af søvnapnø.

I dette indlæg gennemgår vi følgende emner: 

  1. To forskellige typer: Obstruktiv og central søvnapnø
  2. Typiske årsager til søvnapnø
  3. Hvilke symptomer skal du holde øje med?
  4. Behandling og forebyggelse af søvnapnø 

1. To forskellige typer: Obstruktiv og central søvnapnø

Man skelner almindeligvis mellem to forskellige typer: Obstruktiv og central søvnapnø. Vi beskriver her de to slags i detaljer.

Obstruktiv søvnapnø

Dette er den mest udbredte form. Obstruktiv er et lægeligt term for tilstoppet eller blokeret. Obstruktiv søvnapnø skyldes altså, at dine luftveje er tilstoppede.

Tilstanden opstår, fordi det bløde væv i dit svælg kollapser og lukker sig under søvn. Dette leder til højlydt snorken og afbrudt vejrtrækning — til stor gene for dig selv og eventuel sengepartner. 

Central søvnapnø

Denne form er en væsentligt anderledes tilstand end den obstruktive. Tilstanden er karakteriseret ved, at du ikke kan kontrollere din åndedrætsmuskel. Det skyldes, at din hjerne ikke er i stand til at kommunikere med åndedrætsmusklen. 

Derfor ses tilstanden oftest hos personer med sygdomme eller skader i hjernen. 

Udover de to nævnte typer findes der en blandet variation. Denne tilstand er en kombination af obstruktiv og central. 

2. Hvad er de typiske årsager til søvnapnø?

Søvnapnø kan skyldes en række forskellige ting. Blandt de hyppigste årsager er rygning og overvægt. Det kan dog også skyldes forhøjet blodtryk, ansigtsform eller infektion i bihule og næse.

Overvægt

Overvægtige personer kan have mere fedt omkring halsen. Fedtet kan sætte sig på tunge, i sidevæggene og i den bløde gane. Det er alt sammen med til at gøre luftvejen smallere. Derved opstår obstruktion af luftvejene. 

Rygning

Rygere har en øget risiko for at lide af søvnapnø. Den obstruktive type forekommer ofte hos personer, der ryger. 

Forhøjet blodtryk 

Har du forhøjet blodtryk, er der en større sandsynlighed for, at du udvikler søvnapnø. Derfor er det vigtigt, at du får behandlet dit forhøjede blodtryk — enten ved lægehjælp eller en omlægning af din kost. 

Ansigtsform

Din ansigtsform kan også have en betydning. Personer med forstørrede mandler og polypper vil oftere lide af søvnapnø, da luftvejene som resultat er mindre. 

Infektion i bihuler og næse

Hvad enten du lider af kronisk bihulebetændelse, eller blot er ramt af en influenza, kan du som følge heraf få tilstoppede luftveje. 

Derfor er behandling af bihulebetændelse og influenza centralt ved behandling af søvnapnø.

3. Hvilke symptomer skal du holde øje med?

Klassiske symptomer på søvnapnø er, at du:

  • Snorker med afbrudt vejrtrækning
  • Er søvnig og får søvnanfald i løbet af dagen
  • Vågner ofte om natten 
  • Har svært ved at huske og koncentrere dig 
  • Føler dig sjældent udhvilet

4. Behandling og forebyggelse af søvnapnø

Da søvnapnø er et seriøst sundhedsproblem, bør du først og fremmest søge læge. Du kan også selv aktivt gøre noget ved at lave om på din livsstil. Følgende livsstilsændringer kan være særligt hjælpsomme:

  • Forsøg at sov på siden. Hvis du har for vane at sove fladt på ryggen, kan du med fordel lægge dig på siden. At sove på ryggen er desuden forbundet med snorken generelt. 
  • Sørg for at dit hoved er i en moderat løftet stilling — 10-15 centimeter. Brug for eksempel en ekstra hovedpude.
  • Træn dine muskler i munden. Ved at holde muskulaturen i munden aktiv, kan du afhjælpe snorken. Du kan for eksempel tygge tyggegummi. 

Som med så mange andre ting bør du vigtigst af alt føre en sund livsstil. Søvnapnø kan forebygges ved at følge ovenstående råd. Forsvinder problemet ikke, bør du søge læge.